Skal du opgradere til nyt udstyr, eller skal barnevognen skiftes ud med en klapvogn? Det kan være noget af en jungle at finde rundt i de forskellige klapvogne og deres funktioner. Vi giver dig derfor en lille guide til de forskellige klapvogne, så du kan finde den klapvogn, der passer bedst til dine behov, og dig og den lille kan komme ud på en lille hyggelig gåtur.

Klapvogn – hvornår?
Hvis du skal skifte barnevognen ud med en klapvogn, kan du måske være i tvivl om, hvornår barnevognen skal skiftes ud. Det er meget individuelt hvornår, og det afhænger af, hvilket behov I har, og hvilken klapvognsmodel I vælger, da nogle klapvogne kan bruges helt fra barnet bliver født.

Generelt anbefales det at vente med at skifte barnevognen ud med en klapvogn til barnet er omkring seks måneder og kan sidde selv. Når barnet kan gå og gerne vil ud og opleve verden omkring sig, er det ikke længere interessant at sidde oppe i barnevognen. I en klapvogn er det også lettere for barnet at hoppe ud og sætte sig igen – og gøre det flere gange. Klapvognen giver altså barnet mere frihed til at gå på opdagelse i stedet for at side stille og kukkelure i barnevognen. De fleste børn kan sidde i klapvognen til de er omkring 3 år, nogle helt op til 4-5 års alderen – det afhænger af klapvognens model og barnets vægt.

Det første du skal gøre dig klart, når du overvejer, hvilken klapvogn du skal vælge, er, hvad for en type klapvogn du har behov for, og hvad vognens primære opgave skal være. Skal den kunne pakkes sammen og tages med i bilen eller på rejsen? Eller er det vigtigere at man kan løbe med den? Her får du en guide til de forskellige klapvogne:

Den firehjulede klapvogn er den klassiske klapvogn. Den er meget robust og god til ujævnt terræn som skov og grusstier. Klapvognen har meget plads i varenettet nederst, og har ofte fint med plads til en voksi eller kørepose. Den firehjulede klapvogn fylder dog til gengæld en del, og er derfor ikke ideel at have med i bilen eller på rejsen.
Filur anbefaler Milan sport klapvogn fra Basson Baby til 2.999,-. Den fine klapvogn har punkterfrie hjul, hvor forhjulene er drejelige. Derudover har vognen vendbart sæde, så baby kan kigge på dig, mens du går med vognen. Klapvognen er egnet til børn fra 6 mdr. og op til når barnet vejer 15 kg.

En anden klapvogn, som er rigtig god, hvis man har eller regner med at få flere børn, som det store barn skal være i klapvognen sammen med, er City Select fra Baby Jogger til 6.999,-. Vognen er fra begyndelsen en vogn med et sæde, men efterhånden som familien vokser, kan du sætte et sæde mere på.

Den trehjulede klapvogn er ofte nem at klappe sammen og fylder mindre. En trehjulet klapvogn er mere fleksibel end en firehjulet, og er derfor nemmere at køre med i byen. Hvis du skal bruge den til at køre på ujævne områder, skal du sikre dig, at forhjulet kan låses fast, så det ikke smutter rundt mellem småsten.
En rigtig god trehjulet klapvogn er Summit X3 single fra Baby Jogger. Klapvognen er let at køre rundt med på alle typer af terræn, og er nem at klappe sammen. Vognen har også et sæde, der kan laves om til en 120 graders liggeposition og en vindafskærmning, som kan justeres. Denne klapvogn har også fint med plads i varenettet under sædet. Klapvognen koster 4.999,- 

Hvis du leder efter en billigere model, men ikke vil gå på kompromis med kvaliteten er City Mini, Single fra Baby Jogger et godt valg. Her får du en letvægtsklapvogn med god mobilitet. Vognen har et drejeligt forhjul, der kan fastlåses, og har et lækkert og flot design. Lige nu kan du få den på tilbud til 2.499,-

Kombivogne kan anvendes både som barnevogne og som klapvogne. For at kunne lave klapvognen om til en barnevogn har du en indsats, som enten er blød eller hård, hvor baby kan ligge i, og som du kan løfte ud af vognen og tage med dig.
Hvis du mener, at en kombiklapvogn opfylder dine behov, er Tour Duo kombivogn til 2.999,- et rigtig godt valg. Det er en super handy og let foldevogn, som er nem at manøvrere rundt med. Kombivognen er en slags klapvogn med lift. Den består af et stel og en lift, som udgør barnevognsdelen til babys første år og en klapvognsdel, til når barnet er større. Derudover har den en masse ekstra udstyr, som en rummelig varekurv, komforthåndtag og kopholder. Kombivognen fylder ikke særlig meget, og kan nemt pakkes i selv små biler.

Paraplyklapvogne er lette, nemme at klappe sammen og fylder næsten ingenting. Vognen er ikke egnet til middagslur i haven, indkøbsture eller joggingture, men er helt ideel til små gåture og som rejseklapvogn, da den er så let og nem at klappe sammen. På grund af de små hjul er paraplyklapvogne mest velegnede til brug om sommeren.
Vue fra Baby Jogger til 2.599,- er en super fin og god paraplyklapvogn med vendbart ryglæn, regulerbar fodstøtte og UV-beskyttelse i Kalechen – uanset hvilken vej barnet sidder.

Tvillingeklapvogne. Hvis du er så heldig at have fået tvillinger, er det ideelt med en tvillingeklapvogn, hvor der er plads til to børn. Ofte kan det ene barn i en tvillingevogn ligge ned, mens det andet sidder op. Der findes flere varianter at tvillingevogne, hvor børnene enten sidder ved siden af hinanden eller på række.
Tvillingeklapvognen City Mini GT Double fra Baby Jogger til 7.499,- er det perfekte valg til dig med tvillingebørn. Vognen kan køre på både asfalt og mere hårdt og ujævnt terræn, og har svingbare forhjul, der gør det nemmere at køre med vognen i byområder. Desuden kan tvillingevognens ene sæde give en 150 graders liggeposition.

Løbeklapvogne giver dig mulighed for at jogge med dit barn siddende i klapvognen. Med en løbeklapvogn kan du løbe hver dag i naturen sammen med barnet. En løbeklapvogn har mindre hjul end en almindelig klapvogn, hvilket gør den mere komfortabel at løbe med. Det er en god idé at vælge en løbevogn med en god affjedring, så det bliver så komfortabelt som muligt for dit barn. Overvej også hvor tung den skal være og om du foretrækker at den er let at klappe sammen. Løbeklapvogne vejer typisk mellem 6 og 12 kg.
Book Cross løbevogn fra Basson Baby til 3.999,- er en helt ideel klapvogn til dig, der gerne vil holde løbeturene ved lige, selvom du har fået et barn. Denne løbevogn har affjedring på de punkterfrie hjul, så det ikke føles ubehageligt for dit barn, når du løber. Derudover har den varekurv, lækker fodpose og regnslag, samt et svingbart forhjul, der kan låses. Vognen vejer 10 kg.

Drejelige hjul: Hvis du skal bruge klapvognen til at køre med i byen, vil du blive glad for at have en klapvogn med et forhjul, der kan svinge 360 grader. Det gør den mere fleksibel og lettere at dreje rundt med.

Tilbehør til klapvogn: Til klapvogne kan man ofte få et væld af tilbehør som regnslag, myggenet, kopholdere, ståbræt til klapvogn og transporttaske til klapvogn. Se Filurs store udvalg af klapvogne tilbehør her.

Filurlige hilsner

Kirstine &