Vi mennesker er fødte efterabere. Uden at vi er klar over det, så imiterer vi hinandens kropssprog, når vi ser andre og når vi snakker sammen. Det samme gælder for børn, hvor mor og far er de typiske ofre for børnenes efteraberi.

Maden skal laves, vasketøjet skal foldes eller noget helt tredje. Men, du bliver gang på gang afbrudt af en lille rolling, som skriger efter opmærksom, og som vil gøre alt det du gør. Det er ikke nemt, og det kan hurtigt give stress og frustration at de daglige gøremål bliver udsat, fordi den lille vil lave alt det du laver.

Men! Selvom børnene er små, så kan de meget mere end man lige tror. De kan sagtens hjælpe til og vi vil vædde med at de synes faktisk det er sjovt og være med. Selvfølgelig i en begrænset periode.

Så herfra lyder rådet: Prøv at inkludere dem i de daglige pligter.

De kan sagtens hjælpe med at feje eller støvsuge. De kan hjælpe med at folde tøj – selvom det ikke bliver det flotteste. De kan hjælpe med at lave mad. Stik dem en halv agurk og lad dem skære dem i tern. Bare du lige holder et par ekstra øjne på kniven. Og du behøver selvfølgelig ikke finde den skarpeste kniv i skuffen ☺

Vi ved godt at det kommer til at tage lidt (meget) længere tid, men børn lærer ikke noget af sig selv. De lærer af at være sammen med andre, og på denne måde får de et godt indblik i hvilke gøremål, der skal laves i hverdagen. Det giver dem en forståelse af at mor og far faktisk skal lave mad, før vi kan spise, og det tager tid. På den måde hjælper vi dem til at indse, at vi alle skal hjælpes ad – og det er sjovere når man er flere om det.

Hvis det bliver for meget, og barnet mister interessen i at tage del i de rigtige pligter, så er legekøkken, legemad, og andet realistisk legetøj genialt i en travl hverdag. Stil legekøkkenet ud i køkkenet, og lad dem lege med, når madlavningen er i gang. Så føler de, at de er med, selvom du faktisk får noget for hånden. Eller er de trætte af at lillebor eller søster får opmærksomheden, skift ble sammen, hvor dukke eller bamse får bleen skiftet samtidig. 

Du finder en masse spæanden køkkenlegetøj og legemad her. Vi har desuden også en masse søde bamser og dukker :) 

Med tanke på børnenes tendens til efteraberi, så husk at børn også efteraber dine dårlige vaner, så husk og tænk over hvad du gør og siger, når børnene er i nærheden. Læs hvordan du bryder dine dårlige vaner her.

Filurlige hilsner

Morten &