Med en lille nysgerrig i hjemmet lurer der farer overalt. Det kan være de små fingre der kommer i klemme i skabe, skuffer eller døre. Der er vinduer, som skal lukkes forsvarligt. Der er stikkontakter, som ser interessante ud, når mor og far kigger væk. Mange ulykker i hjemmet kan undgås ved at sikre hjemmet, når den lille begynder at gå på opdagelse, og derfor giver vi dig her nogle gode råd til hvordan du kan gøre hjemmet lidt mere sikkert.

Sikkerhedsgitter

Sikr hjemmet med gitter foran brændeovn eller til trappen. Det giver hele familien en større frihed, at I ikke skal holde øje med den lille konstant, mens i stadig er sikre på at han/hun ikke kommer til skade ved at falde ned af trappen eller andet. Et godt forslag er det smarte Danamic gitter fra Baby Dan, som er et funktionelt sikkerhedsgitter med indbygget indikator, der tydeligt viser, om gitteret er monteret korrekt. Danamic er et ægte presmonteret sikkerhedsgitter, så du skal hverken bore eller skrue, og du slipper derfor for mærker i væg eller dørkarm, når gitteret afmonteres. 

Vinduesikring

Sikr alle vinduer i hjemmet, så den lille ikke har mulighed for at åbne og lukke vinduer. Desuden giver det også mulighed for at lufte ud uden at vinduet står åbent for alle. Et godt forslag er den smarte vinduesikring fra Babydan til 69,95 kr.

Låse til skuffer og skabe

Sæt eventuelt lås på skuffer og skabe i børnehøjde, hvor du opbevarer ting, som let kan gå i stykker. Du sikrer derfor at den lille ikke kan gå på opdagelse blandt porcelæn eller andet dyrebart. Du finder et bredt udvalg af diverse låse til skuffer, køleskabe og skabe fra Baby Dan her

Det er selvfølgelig vigtigt at passe på de små størrelser, men lær dem også i en tidlig alder, at man kan komme til skade. Det kan ikke nytte noget, at de klemmer fingre, brænder sig på stearinlys mv., når I er i byen, fordi I bor i et topsikret hjem. Sikkerhed i hjemmet er godt i en hverdag med børn – men de skal stadig lære ikke at gå rundt i en beskyttet boble.

Filurlige hilsner

Karina &