For mange kommende forældre er det den store fødsel, der fylder i tankerne og knapt så meget amningen. Mange tror, at når først baby kommer, så kommer amningen af sig selv. Men, hvis du gerne vil amme dit barn, skal du faktisk forberede dig ligeså meget på amningen som på fødslen. Vi giver dig her gode råd til, hvordan du kommer godt i gang med amningen.

Der er rigtig mange ting, der skal spille sammen for at få amningen til at lykkes. Ofte er der mange faktorer, der kan give problemer med amningen, som spiller ind. Nogle af de faktorer kan eksempelvis være hård fødsel og træthed, og så kan det være svært at bevare viljen til at amme, når du får smerter ved amning, og det føles forkert. Det er derfor en rigtig god idé at forberede sig på amningen, så du kan være forberedt på smerter og mulige nederlagsfølelser.

10 gode råd til at komme godt i gang med amningen:

• Forbered dig selv
Det første du skal gøre er at forberede dig på amning, ligesom du forbereder dig på fødslen. Sørg for at være positiv omkring amningen, men samtidig også være forberedt, hvis det bliver en svær proces. Amning er et fuldtidsjob på 8 timer i starten, og indtil modermælksproduktionen er sat i gang, er det der, du skal have dit fokus.

• Baby græder – det er okay
Babyer kan godt græde ved brystet. Det er et instinkt for at skabe tilknytning og nedløb, og ikke fordi barnet skælder ud. Hav tillid til, at I sammen får styr på teknikken.

• Am baby fra samme bryst
Efter at din modermælk er løbet til, skal baby tilbydes mælk fra samme bryst, til brystet føles helt tomt. Det kan eventuelt være med en bøvsepause imellem. Hvis din baby ikke mættes, og du skal stimulere din produktion op, kan du skifte til det andet bryst. Når baby skal ammes igen, gør du på samme måde bare med det andet bryst, så du skifter bryst for hver gang, baby skal ammes.

• Hjælpemidler kan være løsningen
Hvis dine brystvorter ikke kan følge med i starten, og du har ømme brystvorter, kan det være en god idé at aflaste med ammebrikker, sut eller flaske. Drop ikke hjælpemidlerne, hvis det er dem, der kan være din redning i amningen. Hos Filur finder du et stort udvalg af tilbehør til amningen, som gør amningen lidt nemmere for dig.

• Brug brystpumpe
I starten kan det være en god idé at have en brystpumpe til at tage det værste tryk, så baby bedre kan få fat og ikke skal arbejde i lang tid på at få dit nedløb. Hos Filur kan du lige nu få en manuel brystpumpe til kun 419,95 kr. og en elektrisk brystpumpe til kun 1.299,00 kr.

• Udmalkning – malk eventuelt ud
Når mælken løber til, skal brysterne have lov til at spænde, men også blive bløde igen. Bryster er bløde efter en amning, og hvis ikke de bliver det, kan det være nødvendigt, at du malker lidt ud i starten for at undgå knuder og brystbetændelse.

• Lad baby blive ved brystet og hold bøvsepauser 
Babyer kan nogle gange holde pauser ved brystet for at samle kræfter og vente på nyt nedløb eller produktion. Det betyder ikke, at barnet er færdig med at amme eller vil sove. Så længe babyen holder vakuum, er amningen stadig i gang. 
Nogle gange kan baby hakke efter brystet ved at sutte og slippe igen. Det kan et være tegn på, at der sidder en bøvs. Lad derfor dit barn bøvse efter amning og læg ham til samme bryst. Hvis baby bliver sur, er brystet sandsynligvis tomt, og du må lægge ham til det andet bryst.

• Hvis du skal øge mælkeproduktionen
Skift gerne bryst mange gange ved lav produktion af modermælk, da hvert nedløb giver en lille smule mælk i det andet bryst, selvom det lige er blevet tømt.

• Hvis det er nødvendigt at sætte produktionen ned
Hvis du har overproduktion af mælk i brysterne, og dit barn ikke kan drikke et helt bryst per amning og gylper, eller hvis du får gentagne brystbetændelser, kan blokamning fra samme side gentagne gange hjælpe med at nedsætte produktionen. Blokamning går ud på, at du ammer barnet flere gange (omkring 2, 3 eller 4 timer i alt) på det samme bryst for at nedsætte produktionen af modermælk.

• Når din mælk ændrer sig
Din mælk ændrer sig ved 2 uger, og der kommer flere bøvser, mere mavekneb og gråd fra baby, til det er omkring 5 uger. Vær derfor opmærksom på, om baby har brug for at blive lagt til samme bryst efter bøvs eller en kort lur.

Vi håber, at disse råd vil give jer en vellykket amning.

Filurlige hilsner

Mille &