BeSafe Beyond2 360 – fleksibel og sikker autostol
BeSafe Beyond2 360 er designet til at vokse med barnet og give maksimal sikkerhed fra spædbarnsalderen og helt op til ca. 6 år. Autostolen kan monteres på den samme base som BeSafe’s babyautostol, så du nemt kan skifte uden at købe ny base. Basen (købes separat) monteres med ISOFIX og gør det hurtigt og sikkert at klikke stolen af og på.
Stolen har en praktisk hvilefunktion med 6 hældningsindstillinger, så barnet sidder behageligt på både korte og lange ture. Den kan drejes til siderne, hvilket gør det lettere at placere barnet, og når barnet bliver større, kan stolen drejes hele 360 grader. En indbygget lås sikrer, at små børn ikke kan sidde forudvendt for tidligt.
Komforten er i top med 5-punktssele, brede vatterede skulderstropper og udskæringer, der giver fri bevægelighed. Magneter holder selerne til siden, så barnet nemt kan sættes i stolen. Højde på ryg, seler og nakkestøtte kan justeres i 11 trin, og stolen giver god skulderplads, efterhånden som barnet vokser. Ekstra nakkestøtte og mulighed for op til 16 cm ekstra benplads sikrer, at stolen passer i mange år.
Beyond2 360 er i-size godkendt og blandt de sikreste på markedet. Den stærke, fleksible skal reducerer kræfter ved kollision, og den medfølgende SIP+ sidebeskyttelse kan mindske kraften ved sidepåvirkninger med op til 20 %. Betrækket kan nemt tages af og vaskes ved 30 grader.
Farveindikatorer hjælper med at sikre korrekt montering, så du kan køre trygt afsted hver gang.





